Ditte Ingemann
Madblogger og kogebogsforfatter
Der er ingen regler eller dogmer, når det kommer til salat. Den kan sagtens bare bestå af alle de ting, du kan lide eller har til rådighed, men du kan selvfølgelig også vælge at følge en opskrift. Her er dog nogle grundregler, som du kan have i baghovedet, når du sammensætter en salat.
- En salat skal have en fyldig grundbase, som kan bestå af forskellige kåltyper, spinat, salatblade, bagte rodfrugter, bønner eller kogte kulhydrater som couscous eller speltkerner.
- Næste lag er en form for boost, som kan være frugt og bær, krydderurter, nødder, kerner eller vandholdige grøntsager.
- Den sidste ting, som gør salaten til noget helt specielt og giver den sin karakter, er de gode ting såsom dressing, ost, oliven, croutoner og avocado.
- Tænk i konsistens og smage – din salat skal gerne indeholde noget salt, syrligt, sødt, sprødt, blødt og knasende – på den måde bliver du bedst stimuleret når du spiser.
Om Ditte Ingemann
Ditte Ingemann blogger på The Food Club, en blog der omfatter passion for gode råvarer, mad som smager kombineret med æstetik og smukke billeder. Ditte har en baggrund i fødevarer, formidling og madlavning. Udover egne kogebøger, skriver Ditte om mad for blandt andre Politiken og Fit Living.