Skip to main content
Home » Tips og Tricks » 5 smarte tricks: Det her kan køkkenrulle også bruges til
Madopbevaring

5 smarte tricks: Det her kan køkkenrulle også bruges til

køkkenrulle
køkkenrulle
Foto: Gettyimages

Der hersker hos de fleste ikke nogen tvivl om, hvad man kan bruge køkkenrulle til. Men udover at bruge det til at tørre spildte væsker op, så er findes der mange smarte tricks til, hvad køkkenrulle også kan bruges til. Vi har samlet 5 af dem her.

1. Fjern spildt stearin af dugen

Stearinlys er indbegrebet af hygge, men stearin har det med at lave pletter. Hvis du har fået stearin på en dug, kan du prøve at stryge det væk. Læg dugen på et strygebræt med pletten opad med et stykke køkkenrulle både over og under dugen. Stryg herefter i cirka 5 sekunder på pletten med stearin indtil, den er opsuget af køkkenrullen. Husk at flytte køkkenrullen, så du hele tiden suger et tørt sted. Gentag processen indtil pletten er væk – og vask dugen efterfølgende.

2. Hold grøntsager og bær friske i køleskabet

Det er skønt at have køleskabet fyldt med lækre grøntsager og bær, men vi kender alle til at f.eks. salaten hurtigt kan blive lidt ’træt’ og slatten. For at forhindre det skal du tage salaten ud af posen og komme den i en plastikbeholder. Oven på salaten i plastikbeholderen lægger du et stykke køkkenrulle, der suger den overskydende fugt fra salatbladende. Det vil holde den frisk i længere tid. Generelt kan du holde grøntsager friske længere ved at pakke dem ind i et par stykker køkkenrulle, når du lægger dem i køleskabet.

3. Fjern overskydende stegefedt fra maden

Selvom den nemme løsning nu og her er at hælde fedtet fra madlavningen ud i køkkenvasken, så vil det på sigt stoppe afløbet. Her er to tricks til, hvordan du i stedet kan komme af med dit fedtstof fra madlavningen. Alt afhængigt af hvilken form for fedtstof, du har brugt, kan du gøre følgende:

Smør/margarine: Lad fedtstoffet størkne på panden eller i gryden, så det bliver til en fast masse. Tag herefter et stykke køkkenrulle og tør fedtet af panden/gryden med papiret og smid papiret ud.

Olie: Da olie ikke kan størkne, kan du i stedet lade olien køle af og derefter hælde den brugte olie op i en gammel mælkekarton. Smid kartonen med olie i skraldespanden.

4. Afkalkning af toilet

Hvis du har problemer med, at dit toilet bliver grimt i kummen pga. kalk, kan du bruge eddike til at fjerne kalken med. Det er dog vigtigt, at eddiken ikke kommer i forbindelse med klorholdige rengøringsmidler. På de lodrette flader er det nødvendigt, at du bruger køkkenrulle fugtet med eddike, da det afhjælper, at eddiken ikke vil løbe af, for uden køkkenrullen vil eddiken ganske enkelt ikke kunne blive siddende.

5. Test dine frø

Hvis du er i tvivl, om dine frø er blevet for gamle til at spire, så er der et smart trick, som vil afsløre, om de stadig vil gro, selvom de har været opbevaret længe. Du skal blot gøre følgende: Fugt to stykker køkkenrulle og sæt et par frø imellem stykkerne, så de er dækket. Herefter lægger du dem et varmt sted f.eks. ovenpå køleskabet. Sørg for at fugte dem af og til. Hvis de efter 14 dage ikke er begyndt at spire, er det fordi, de ikke længere er gode.

Next article