Sådan kombinerer du tid til et socialt familieliv med mere hjemmelavet mad

Louisa Lorang

Kok, kogebogsforfatter og udgiver af onlinemagasinet Lorang&Co

Kok og kogebogsforfatter, Louisa Lorang, ved som travl mor til 3, at tiden kan være knap i familielivet. Hun giver gode råd til, hvordan man kombinerer tid til hinanden med tid til at lave hjemmelavet mad helt fra bunden.

Tid er en mangelvare i danske familier, hvor vi oftere vælger færdigretter, takeaway og færdiglavede ready-to-make-madvarer for at skabe mere tid til samvær med vores børn. Mere end nogen sinde benytter vi os af convenience food, men tidsbesparelsen i dagens trummerum koster i den anden ende. For dels bliver vi som nation dårligere til at lave mad. Vi går også glip af en oplagt mulighed for at være sammen om mad og madlavning. Andelen af danskere, der bruger under 15 minutter på aftensmaden, er steget fra 26% til 32% på 3 år, og under halvdelen af os laver mad helt fra bunden. Det viser en undersøgelse fra Madkulturen.

Den travle forælder vil nok spørge sig selv: Hvordan får jeg tid til hverdagen og samvær med vores børn, når jeg også skal skinne i køkkenet med hjemmelavet mad? Og lige netop det spørgsmål har Louisa Lorang en perlerække af fantastiske svar på.

Gør maden til en social aktivitet

”Sæt børnene ved bordet, lad dem smage, lad dem skrælle gulerod, dække bordet eller inddrag dem på anden vis. Hvis de hellere vil lege, kan de gøre det ved køkkenbordet. De oplever stadig maden og skal nok involvere sig på et tidspunkt. Man behøver ikke have børnene helt ned i frikadellefarsen hver eneste dag, men hvis både børn og voksne er inddraget på en eller anden måde, så bliver det en social ting. I stedet for at du er presset over, at ’nu skal jeg også lige nå at bygge Lego med lille Otto’, så laver man i stedet mad med lille Otto. At lave mad er lige så vigtigt som at lave puslespil eller læse en bog. Det er en del af vores almindelige liv.”

Spis, mens I laver mad

”Lad måltidet starte, mens I laver mad. I kan nå at snacke et helt kilo grøntsager sammen, mens I står i køkkenet, så det en win win. I æder alle grøntsagerne på forhånd, og så sætter I jer ned og spiser boller i karry på hvide ris.”

Nemme løsninger er ok

”Det er OK at spise grillet brød og tomatsalat til aftensmad. Sæt barren lavere. Det er 100% i orden at skære ned for ambitionerne. Lav god mad, men det behøver ikke være ’Masterchef’ hver dag. Gør det, du kan overkomme. Ingen klandrer dig for at købe revne gulerødder og ribbet, forskyllet grønkål. Kør med frostærter og hav god samvittighed over, at du samtidig har tid til en falafelfars. Vær i stedet på vagt overfor ting, der er tilsat noget. Brug råvarer og ikke ’produkter’. Hvis man skal vende alt om og læse på bagsiden – uden at forstå halvdelen, skal man ikke spise det.”

Øv dig i weekenderne

”Drømmer du om at mestre en måde at skære grøntsager, eller du vil betvinge den frygtede bearnaisesauce, så øv dig i weekenden. Har du lavet bearnaise to weekender, finder du ud af, at det ikke er så svært. Så kan du nemt røre en om tirsdagen også. Brug energi i weekenden på det, du vil lære, så bliver det hurtigt en del af dit repertoire. Har du altid købt brikker med bechamelsauce til lasagne, så prøv selv. Du køber aldrig færdigsovs igen. Det er så let at lave en opbagt sauce. Man får skills tilbage, som mange af os har tabt over én til tre generationer.”

Tag børnene med i supermarkedet

”Jeg tager tit mine børn med ud at købe ind. Lige pludselig er de interesserede i noget, jeg ikke havde forestillet mig, eller som jeg sjældent eller aldrig bruger i mit køkken. De får lov til at vælge en råvare, og så er de allerede involverede. De har selv valgt den der megagrimme fisk nede hos fiskehandlen, og har derfor en anden interesse i at spise den. Hvis du ser en kålrabi i supermarkedet og tænker, ’Jeg har aldrig prøvet at lave en kålrabi’, så køb den. Tag den hjem og lav mad med den. Måske køber du aldrig kålrabi igen, men du kan blive overrasket.”

Brug kogebøgerne

”Man involverer hinanden i madlavningen, når man åbner en kogebog. Børn er lynhurtige til at sætte røde krydser på ting, de synes, kunne være spændende. Det får voksne til at tænke i nye baner. Læg en kogebog foran ungerne og spørg: ’Hvad vil du spise i aften eller i morgen på din madpakke? Du vælger. Her er et menukort.’ Det kræver selvfølgelig lidt overskud fra forældrene, men det er vildt fedt for ungerne.”

Madplaner og økonomi

”Folk vil sige, ’det har vi ikke råd til’, men eksempelvis grøntsager koster heldigvis ikke så super meget. Man kan gøre det på flere forskellige niveauer. Lav en madplan, hvis du ikke føler dig stærk i madlavning eller har svært ved at inkorporere det i hverdagen. Du vil opleve, at man bruger mindre tid i køkkenet, når indkøbene er planlagt, måske endda leveret. Så spiser du bagt græskar den ene dag, og den anden dag ved du, at resterne fra det bagte græskar skal i en tærte. Man skal tænke som en kok eller en mormor.”